Velkommen til Bondo Guitars

Velkommen til Bondo Guitars i Svaneke på Bornholm. I mit værksted håndbygger jeg klassiske og elektriske guitarer, samt reparerer og justerer akustiske og elektriske guitarer, basser og andre strengeinstrumenter.

TV2 dokumentar: Guitarbyggeren i Svaneke

I december 2022 udgav jeg bogen GUITAREN på forlaget Hakon Holm Publishing.

Læs her om bogen: Presseomtale GUITAREN

TV Bornholm dokumentar: Bogen GUITAREN

”Jakob Bondo Schultz har skabt et værk, som bør være en del af kanon for enhver guitarentusiast”
– Benjamin Nyrup Figueiredo, KURTURINFORMATION
★ ★ ★ ★ ★ i Kulturinformation.org

  • 1_Jet_Crawford

    ”Min bedstefar Jørgen Jensen var dansker og arbejdede fra 1895-1915 på Gedser Rev Fyrskib. Da jeg opdagede, at Bondoguitars bygger vintageskibs guitarer af træ fra selvsamme skib, kontaktede jeg straks Jakob og vi aftalte at han skulle bygge en Gedser Rev guitar, og vi blev hurtigt enige om design, Lindy Fralin pickupper og forskellige andre specifikationer.

    Efter et år modtog jeg guitaren, og er utrolig tilfreds med resultatet. Jakob har gjort et strålende arbejde. Guitaren er perfekt og meget mere end jeg havde forventet, og den vil blive brugt på mit næste album.”

    Jet Crawford
    Guitarist
    Hongkong

  • 2_Pierre_Dorge

    ”For et par år siden bestilte jeg en elektrisk solid body guitar hos Jakob. Og da det var muligt at få noget gammelt magisk skibstræ med særlige egenskaber fra Fregatten Jylland – et stykke træ fra et af de oprindelige kanondæksler – valgte vi det som grundmateriale.

    Det viste sig at være et godt valgt, fordi træet havde en god struktur og fasthed, som har givet guitaren et særdeles godt sustain med en dyb og intens klang.

    Kroppen er blevet rektangulær form, inspireret af dels bluesguitaristen Bo Diddley’s cigarkasse-guitar og min egen første 4-strengede guitar, bygget af min far, da jeg var 12 år gammel – med samme facon.

    Gribebrættet blev udstyret med 24 bånd, således at der er to oktaver på hver streng, modsat de normale 21 eller 22 bånd. Der er et særligt udtryk og en råhed over dette fremragende instrument, som kan noget særligt, der passer godt til min spillestil.

    Det er noget særligt at spille på et stykke træ med historisk vingesus, og som var med dengang Fregatten Jylland deltog i søslaget ved Helgoland i 1864.

    Jeg er meget glad for at spille på min unikke fregat-guitar. Tak til guitarbygger Jakob Bondo Schultz.”

    Pierre Dørge
    New Jungle Orchestra
    København

  • 3_hans_dal

    ”Jeg fandt på et loppemarked en gammel ramponeret parlør guitar. Den viste sig til min store overraskelse, at være bygget af den berømte danske guitarbygger Søren Nielsen Gade i 1837.

    Man har hidtil kun kendt 4 guitarer fra hans værksted, så dette er den femte kendte!

    Guitaren trængte virkelig til en totalrenovering, så jeg lagde den i hænderne på Jakob, og fik en meget smuk, nænsomt og fint restaureret, og fuldt spilbar Gade guitar tilbage.

    Før, under og efter restaureringen af Søren Nielsen Gade guitaren fotograferede Jakob alle detaljerne omkring restaureringen af det smukke instrument. Det udgør derfor en fin historisk dokumentation.

    Efterfølgende har jeg trygt fået både mine Ramirez og Schlünsen guitarer ordnet hos Jakob.”

    Hans Dal
    Komponist og guitarist
    København