Vintage Skibs Guitarer

For nylig er jeg påbegyndt en serie limited edition Vintage Ship Wood el guitarer og basser, fremstillet af 100-200 år gammelt dansk skibstræ. Denne serie er mere end almindelige guitarer, de er et stykke dansk historie.

Det er lykkedes mig at erhverve træstykker fra nogle historiske danske træskibe, hvis træ har en fremragende sustain og stabilitet.

For det første er den naturlige harpiks i træet efter mange år krystalliseret, hvilket gør porerne åbne for vibrationer. Træet har sat sig. Frisk træ er relativt ustabilt, og kan derfor give sig over årene.

kommercielle fabriksproducerede guitarer er lavet af friskt træ, der er lagret i en kortere periode og ovntørret. Det medfører at kun vandindholdet er reduceret, mens de naturlige harpikser stadig er bevaret, og det reducerer guitarens vibrationsevne. Det er bl.a. en af årsagerne til at de originale gamle solid body guitarer fra 50’erne og 60’erne svinger mere levende end nyproducerede guitarer.

Mange års ophold under og over vandet har derudover givet skibstræet et indhold af krystalliseret salt, som blot forstærker ovennævnte.

Ud over de tekniske kvaliteter ved træet bærer hver enkelt vintage skibs guitar rent fysisk en enestående historie videre med sig …