Da englænderne tog den danske flåde i 1807, og ødelagde de skibe, der lå på blokken, var der ikke tømmer eller tid nok til at konstruere nye store krigsskibe i krigen mod England.
I stedet blev der bygget omkring 200 kanonbåde.
Det var dog meget dyrt at bygge de mange kanonbåde, og efter englændernes overfald manglede landet penge. Men den danske og norske befolkning var så vrede på englænderne, at de ville have hævn, så de gav masser penge til den nye flåde af kanonbåde. Over hele riget blev der lavet indsamlinger, og befolkningen gav alt, hvad de kunne undvære, til formålet. Godsejere gav tømmer og skove, borgerfamilier gav deres sølvtøj, og børn gav endda deres sparegrise til støtte i kampen mod de forhadte englændere.
De mindste kanonbåde var ikke meget andet end store joller med kun en kanonade i stævnen. Andre var 82 fod lange med en kanonade i hver stævn. Kanonbådene havde beskeden sejlføring og blev primært roet frem. Dette gjorde dem til et anvendeligt chancevåben ved vindstille, hvor de – som regel i flok – kunne angribe de engelske skibe.
Kanonbådene gjorde tjeneste i de indre farvande (Kattegat og Bælterne), samt i den norske skærgård. De første chalupper var typisk opkaldt efter byer (Faaborg, Rødbye, Jægerborg osv.), men da produktionen eskalerede, fik de fleste blot et nummer.
Efter fredsslutningen blev de fleste overlevende både hurtigt udrangeret.
Ved udrangeringen af kanonbådene efter englandskrigene blev træet fra nogle af bådene anvendt som bolværk i Københavns Havn, nogle steder helt frem til 1970’erne.
Der er tale om pommersk fyr, og det er noget af det, som jeg har købt i 2014 og anvender til guitarer.
